Hej. 

Tak fordi du tog imod denne traktat. Og tak, hvis du vil tage dig tid til at læse den.

Et ord fra Gud til dig. 

Hvor to veje mødes, vil der være glæde og gensyn.

Herren siger: ”Jeg vil gerne se dig igen.”

Men du må først aflægge denne bekendelse.

”Jeg var faret vild på nogle veje som ikke er dine.”

Hvis vi tænker os om, så har vi alle sammen været inde på nogle veje, som ikke er Guds veje.

Hvis man vil være ærlig over for sig selv, så kommer vi alle til denne erkendelse.

Uheldigvis, er der mange der i stedet for sætter sig op imod Gud og beskylder ham for alt muligt ondt og at være en ond dommer, osv. Så vender de ham endnu mere ryggen.

Du må se på den kærlighed, som Gud elsker dig med. Han elsker dig og længes efter at få fællesskab med dig. Han vil tage imod dig med åbne arme, når du vender om til ham.

Her er noget fra Bibelen om den fortabte søn. Luk: 15: 11-24.

Han sagde også: ”En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem. Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt bort i et udsvævende liv, og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himmelen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere. Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, og kom med

fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. For min søn her var død, men er blevet fundet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste.”

Der bliver fest hos Gud, hvis du vender om.

Hos Gud er der ingen personsanseelse.

Han tilgiver alle der spørger om det.

 

Du må vende om.

 

Så skal Himmelen også være din.

 

”Jeg gør alting nyt” siger Herren. ”Jeg vil frelse dig fra den evige fortabelse, men du må vende om og tilstå.”

 

Ordene som er skrevet fra Herren i denne traktat, er nogle Gud, som også er Herren, talte til mig, mens jeg skrev traktaten.

Så det er ord fra Gud til dig.

Hans Møller Andersen