Hej.

Tak fordi du tog imod denne traktat.

Jeg håber, du vil give dig tid til at læse den.

Hvad er målet med dit liv?

Er det ikke et godt spørgsmål?

Man kan have så mange tanker i sit indre, om hvad man gerne vil nå. Det kan være prestige, berømthed, en stor sportssejr eller måske at blive rig.

Men prøv at tænke dig lidt om. Kommer det meste ikke af, hvad vi ser med vores øjne? 

Man ser flotte biler, dyre huse med stor luksus i. Man ser lystyachter og meget mere.

Begynder man ikke mange gange at ønske sig og lægger så planer for sit liv, på grund af det man ser med øjet? Herfra sætter man sig  mål for sit liv.

Men jeg må sige af erfaring, at der findes en anden virkelighed, end den man ser med sit øje.

Der findes en åndelig dimension.

Jeg har selv erfaret den, efter jeg tog imod Jesus.

Det er et indre liv som er uafhængig af de ydre omstændigheder.

Et liv inde i hjertet, hvor Jesus flytter ind, når man tager imod ham. En ny måde at se tingene/livet på begynder.

Man kan faktisk i trængsel og kriser, have et skønt liv inde i sig selv. Man kan have glæde og fryd i sit hjerte uanset det ydre. Det indre bliver kun afhængig af Jesus.

Tænk lidt over hvad Kim Larsen synger i sangen der hedder ”Om lidt.”

 

Om lidt bliver her stille

om lidt er det forbi

fik du set det du ville

fik du hørt din melodi

 

Forladt og alene

danser cirkusprinsessen rundt

går i stå på sin line

i et sanseløst sekund

 

Om lidt, om lidt er vi borte

vi ses måske igen.

 

”Om lidt er vi borte” og her kan man ikke tage noget med fra denne synlige verden.

Men lykkelig den, som har Jesus i sit hjerte, for så er problemet med ”Vi ses måske igen.”

Mit mål med livet er, at leve det med Jesus her på jorden og efter døden at komme til Himmelen.

Du kan også erfare Jesus som en virkelighed, hvis du ikke allerede gør det. Du må få ham ind i dit hjerte for at se ham - du ser ham ikke før. Du kan bede efter-følgende bøn og invitere ham derind.

 

Kære Jesus

Jeg beder dig, om at jeg må opleve dig inde i mit hjerte.

Jeg beder dig, om at blive min frelser og Herre og lede mig til livet i mit indre.

Amen.

 

Har du bedt Jesus om at komme ind i dit hjerte, er et nyt liv startet op i dig.

Prøv at bede Gud om hjælp og vejledning i dine behov.

Du vil opleve utrolige bønnesvar, som du måske ikke har tænkt  mulige.

 

Hans Møller Andersen