”Lykkes smeden”
Der var engang en mand, der ønskede sig at få et herligt liv, hvor han var lykkelig.
Han besluttede sig for at rejse verden rundt for at finde en vej, der førte dertil, for den måtte være et eller andet sted.
Han kom først til et rige bygget på rigdomme. Der var pomp og pragt alle vegne. Han tænkte: ”Her må jeg kunne købe lykken.” Han besluttede sig for at bosætte sig der. Han levede et liv i sus og dus, på alle mulige måder, men blev ikke lykkelig.
Han rejste herefter videre. Så kom han til riget bygget på piedestaler. Her kunne man stille sig op som et idol, endda i alle mulige fordægtigheder. Man skulle bare skubbe de andre væk, få sig en plads, og man kunne så bestemme sig til hvad som helst. Okay, tænkte han: ”Så kan jeg jo bare bestemme, at jeg vil leve livet og være lykkelig.” Men her fandt han heller ikke lykken.
Han rejste videre og kom til fantasiriget. Her var der fri tankegang, og man kunne selv definere sine normer for godt eller ondt. Han levede sit liv der, prøvede at definere sine egne normer som standard for lykken. Men han fandt den heller ikke her.
Han rejste videre og videre rundt i alverdens riger, prøvede alverdens ting, men fandt ikke lykken nogen steder, ligegyldigt hvordan han end forsøgte.
Alligevel fortsatte han sin vandring, og pludselig stod han foran et rige, som var fyldt med ubeskrivelige herligheder, som han aldrig før havde set; det var Guds rige. Han følte sig elsket, velkommen, og så et herligt lys.
Han gik hen til døren og bankede på for at komme ind.
Her stod Moses med en lov, som han havde fået af Gud. Det var Moseloven. Hvis man havde overholdt budene, kunne det åbne døren, og man kunne komme ind.
Ikke have andre Guder
Ikke misbruge Guds navn
Hold hviledagen hellig
Ær din far og moder
Ikke skå ihjel
Ikke bryde ægteskab
Ikke stjæle
Ikke lyve
Ikke begære andres huse
Ikke begære andens mands hustru
”Ups,” tænkte han. ”Så kan jeg ikke komme ind der,” for han havde jo gjort noget, som var imod Moseloven - men ville gerne derind.
”Måske skulle jeg prøve at springe over plankeværket et eller andet sted,” tænkte han. Han fandt et sted, hvor det var lavt. Der var mange, som havde prøvet det før, ligesom ham. Han opdagede til sin store skuffelse, at de alle, ligesom han, blev smidt ud igen. Han fik at vide, at tyve og røvere ikke kunne komme ind her.
Johannes evangeliet kap. 10, vers 1: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der ikke går ind i fårefolden gennem døren, men klatrer over et andet sted, han er en tyv og en røver.”
Alt stod manden imod, og han kunne ikke finde en løsning til at komme ind i riget.
”Jeg må bede Gud om løsningen,” tænkte han og gjorde som så.
Så stod Jesus pludselig foran ham. Han fortalte ham, at han var døren til dette herlige rige. Hvis han ville gå ind igennem ham, kunne han komme derind. Han havde allerede købt Guds nåde til ham med sit blod, da han blev korsfæstet. Han skulle bare bede ham om Guds nåde dertil.
Det gjorde manden, og han fandt, hvad han søgte; han levede lykkeligt her alle sine dage, følte sig hjemme, elsket og velkommen, lige hvad han havde savnet.
Ligesom i historien her er det også med os, hvor end man søger sin lykke her på jorden, finder man den ikke. Kun tomhed og ikke en indre fylde af fred og glæde.
Vil man have den sande glæde i hjertet, må man lukke Guds rige ind. Jesus er døren til dette rige, og man må gå igennem ham. Man kan bede Jesus om nåde dertil, og han vil give den til enhver, som vil. Til og med er gaven gratis.
Kære Jesus
Jeg beder dig om at åbne døren for mig til Himmelens rige. Jeg beder dig om at blive min frelser og herre.
Amen
Efter at jeg blev kristen, har jeg oplevet en fylde af liv i mit hjerte, som jeg ikke havde før; det var lige det, jeg manglede. Guds rige kom indenfor i mig. Så nu er det ikke længere nødvendigt for mig at søge lykken i ”alverdens riger” her på jorden; jeg har den inde i mig.
Prøv at søge Gud, han er her; man skal bare søge ham. Bed til ham, og du får bønnesvar.
