Har du nogensinde tænkt over, at ting fra vores barndom kan påvirke os hele livet, hvis man ikke får det bragt i orden.

En slags usynlige lænker.

Det kan være ting der skete, som fik en til at reagere noget dumt. Måske var man presset op i en krog og kunne ikke andet på da- værende tidspunkt. Man havde ikke lært nok om livet og havde ikke visdom til at gøre det anderledes.

På en eller anden måde gik der herved noget tabt i ens liv – man mistede noget!

Måske kunne et andet menneske, uden ens viden, holde en fast i noget herfra som man ikke er klar over.

Så ved forskellige fejltrin, igennem barndommen, er der ubevist noget i sind og tanker, som ikke er ens egen vilje, men som alligevel har overtaget styringen af ens handlinger og færden.

Man er blevet anderledes og bundet!

Måske har det ført til psykiske lidelser senere hen i livet og noget man ikke kan komme ud af. Man kan bare ikke finde en vej tilbage til livet igen. Det fungerer ikke.

Det kan også være, man helt har glemt barndommen og bare ikke ved hvad.

Ja! Jeg skriver ikke om dette, uden jeg samtidig også giver dig  en vej ud af det.

Der findes en Gud, som kender os fuldt ud. Han kender vores liv og han ved, hvad der bevæger sig inde i vores sind og hvorfor.

Denne Gud som ved alt, både kan og ønsker at genoprette vores liv helt fra barndom af, det som vi mistede der.

Handlinger som har forsaget ”det ødelagte” kaldes i bibelsk forstand for synd.

Gud genopretter mennesker i sin nåde og kærlighed, idet han tilgiver os, det som gik galt.

Jeg er selv en kristen som har oplevet og til stadighed oplever genoprettelse af Gud.

Gud taler ofte til mig om ting som hændte i min barndom. Ting som jeg fik klaret på en forkert måde, som så førte til at ”livet” gik i stykker for mig. Det jeg så kan gøre, når Gud minder mig om det, er at bekende mine fejl overfor Gud. Så tilgiver han mig, så det bliver bragt ud af verden. Herefter, når tingene er bragt i orden ind for Gud, går Gud ind med sin lægedom og gør mig hel igen.

Det ødelagte bliver genoprettet.

Jesus sagde til mig engang: ”Jeg forbinder dine sår.”

Jamen det er jo lige det han gør!

Esajas kap. 54. vers 17.

Intet våben, der dannes imod dig,
skal nå sit mål;
Hver tunge, der rejser sig mod dig,
skal du dømme skyldig i retten. Sådan er Herrens tjeneres lod,
deres retfærdighed kommer fra mig,
siger Herren.

Gud siger selv i sit ord, at når han tilgiver os, så er der ingen der kan sætte en finger på os. Vi er for ham retfærdige på grund af hans nåde. Herved kan han give os lægedom.

Nå! Tænker du måske, hvordan får jeg fat i dette.

Du må vælge at blive kristen, hvis ikke du allerede er det. Herefter vil Gud begynde at genoprette dig. Du kan måske begynde med nedenstående bøn.

 

Kære Jesus.

Jeg ønsker at blive en kristen og få det ødelagte i mit liv genoprettet.

Jeg beder dig, om at blive min frelser, Herre og genopretter.

Amen

 

Prøv at søge hjælp fra Gud for det som er ødelagt i dit liv. Måske kan du ikke sætte de rigtige ord på, men bed blot som du kan.

Prøv også at bede Gud om hjælp i noget som du ikke selv kan klare.

Søger du hjælp fra Gud, får du en hjælp, som intet menneske kan klare men kun Gud.

 

 
Hans Møller Andersen