Til den tørstige sjæl

Til den tørstige sjæl:
”Må du komme til Guds kilde og drikke, til din tørst er slukket.”

Hej.

Tak fordi du tog imod denne traktat, og tak hvis du vil læse den.
Lad Gud kun råde!
Hvorfor nu det, er der nok mange, der tænker. Skulle jeg ikke selv kunne finde ud af det, er jeg ikke voksen nok til det. Hmm! Der er godt nok ikke nogen, der skal lære mig noget!!! Man kan gøre en del selv, men man kommer alligevel til kort engang imellem. Ting som hidsighed, galskab, misundelse, intriger, egoisme, egenrådighed og lignende forårsager mange gange, at man ikke gør, som man bør!
Man lader ikke Jesu bud om kærlighed råde.

Og hvad så!!!

Vi har faktisk behov for, at Gud fylder vores indre, så man kan leve livet i lys og kærlighed.
En god idé er at lytte til Jesus, have ham for øje og gøre, hvad han siger; han er mange
gange den bedste til at råde. Man skal lukke ham ind i hjertet, som det hedder.
Ja, ja, er der nok nogle, der bare tænker, og alligevel vil råde lidt selv. Man kunne måske lige selv bestemme, hvad Jesus ville have gjort, eller måske også hvad man vil have ham til at gøre. Måske endda bestemme over ham og hvad hans lære er, så man kan få det, som man selv vil have det.
Egenrådighed er faktisk en synd i Guds øjne, når man ikke lytter til Gud. Det er Jesus, der giver os de gode livsråd, som han vil, og det kan vi ikke kontrollere; end ikke kirker eller kirkesamfund kan gøre det, men Jesus alene, som han vil. Livet, det sande liv, har Gud åbenbaret os i Jesus.
Johannesevangeliet kap. 14 vers 6: Jesus sagde til dem: ”Jeg er vejen, sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.”
Man kan evt. læse i Bibelen, lytte til Guds stemme og lade sig råde af Gud. Det er at søge Gud og Guds rige.
Gud er en hellig Gud, men han er også kærlighed. Hellighed og kærlighed hænger sammen, for kærlighed gør gode ting mod andre. Uden at gøre gode ting mod andre i kærlighed kan man ikke være hellig; det er en del af ånden i det.
Gud elsker dig, og han ønsker, at du kommer til ham; ja, han venter på dig. Her kan du drikke af Guds kilde, det levende vand, og drikke, til din tørst er stillet.
Det levende vand er det liv, som Gud vil give dig, når du søger ham.
Det er faktisk et spændende og godt liv, han vil give dig; et liv i kærlighed, hvor kærlighedens ånd råder i dig og hjælper dig til at gøre, som det ret er.

Vor Fader,
du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød;
og forlad os vor,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen
 

”Gør altid som Jesus siger, og livet vil lykkes for dig.” Han sidder på tronen sammen med Gud og kan forme alt, som han vil.
Han kan forme din fremtid, så den bliver til velsignelse.
Han hører bønner, og du skal bare bruge bønnen, når du ikke selv kan klare det.
Hans Møller Andersen