Et liv der holder

Hej.

Tak fordi du tog imod traktaten, og tak hvis du læser den.

Og hvad nu med det her: et liv, der holder. Der er faktisk mange, der har et liv, de ikke rigtig er lykkedes med.
Det kan være på mange forskellige måder, og lige meget hvad de gør, lykkes det ikke. De prøver igen og igen at komme ovenpå, men lige meget hvad, så dur det ikke - igen og igen.

Jeg skriver ikke det her, uden at jeg også har en løsning på problemet.
Løsningen er faktisk, at man skal lade Gud bygge livet i os.
Vi står magtesløse over for omstændigheder, som gør, at det ikke lykkes, og omstændighederne er større end os og vores formåen.

Man må i stedet lade Gud bygge sit liv i os.
Gud er større end vores omstændigheder og kan noget, som vi ikke kan.

Her er løsningen: Man lader Gud bygge sit liv i os.

Så længe det er Gud, der bygger sit liv i os, skal det nok gå.
Man må vende om, som det hedder, og gøre, som Gud siger.

Matt. kap. 7 vers 25 og 26.
Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen.

At bygge på klippen er at lade Gud forme og danne ens liv, så det består.
Det er ikke fordi jeg vil virke fordømmende, men sådan er det bare.
Og hvordan får man så del i denne velsignelse fra Gud? Dine synder skiller dig fra Gud. Dem kan du ikke lave om på, men du kan bekende dem for Gud, så tilgiver han dig på grund af det, som Jesus gjorde for dig, da han blev korsfæstet. Det er Guds nåde.

Kære Jesus
Tilgiv mig mine synder. Jeg bekender, hvad jeg har gjort.
Vil du være min frelser og Herre?
Amen.

Må Gud velsigne dig, og må du vælge Guds rige, hvis du ikke allerede har gjort det. Det er en kraft til noget større, som vi ikke selv kan klare.
Læs i Bibelen. Begynd med Det Nye Testamente. Det er Guds ord.

Da jeg for mange år siden blev kristen, begyndte noget nyt for mig. Gud begyndte at bygge sit rige i mig og for mig. Jeg har ikke været uden fejl og har måttet lære noget, men Gud har været mig nådig og fortsat sin gerning i mig.
Hans Møller Andersen